Kan Johannes V. Jensens sanselige sprog forføre Mick Øgendahl? Se med, når Øgendahl går i fodsporene på nobelpristageren, hvis roman "Kongens Fald" flere gange er kåret til den bedste danske roman nogensinde. Rejsen fører Mick til nordjyske Himmerland, underjordiske ruiner og bagsædet af en Nimbus-motorcykel med en fartglad Johannes V. Jensen bag styret. Øgendahl gør sit bedste i forsøget på at blive klogere på de store danske forfattere, som han aldrig har fået læst.