"Man skal ikke lade sig nøje," var Jane Aamunds livsmotto, og hun har hele sit liv dyrket passionen, festen og livsglæden. Få mennesker har som hun sat et uudsletteligt aftryk på sin tid, sine læsere og sine nærmeste. For hun formår som ingen anden at skrive om tunge emner - og spejle læsernes eget liv - med sin sans for at se det sjove selv i de mørkeste stunder. Tag med ind i Jane Aamunds verden, og hør familie, venner og fans fortælle om, hvem Jane Aamund var, og hvad hun har givet dem med på vejen.