Rundt ved Kastanjegården går Frank i gang med at plante et levende hegn med over 500 tjørn. Johan hjælper sin far med at klargøre såmaskinen, så den sorte havre kan komme i jorden. I værkstedet går Frank i gang med at lave et transportabelt gede-malkebord. Og endelig skal føllet Manfred registreres for at være en ægte Slesviger hingst.