Et hus brænder ned, og en lille skotsk by sønderrives af sorg og mistænksomhed. En mor og hendes tre små døtre omkommer i branden - kun pigernes far, lægen Tom, overlever. Efterforskningen antyder, at der ikke var tale om en ulykke. Men hvem kunne finde på at gøre den lille, tilsyneladende harmoniske familie ondt? "Bevægende og fængslende", skrev avisen The Guardian om serien, der har David Tennant fra 'Broadchurch' i hovedrollen.